Reference
Boomerang.gl
Skræddersyet Laravel-webapplikation til Boomerang.gl — en grønlandsk SaaS-løsning bygget op fra bunden med fokus på performance, sikkerhed og fremtidig udvidelse.
Om projektet
Udfordring: Boomerang.gl havde brug for en webapplikation, som standard CMS-løsninger som WordPress ikke kunne levere — kompleks brugerlogik, sikkerhed, og en arkitektur der kunne vokse med kundebasen uden at blive teknisk gæld. Det er den slags projekt der enten bygges rigtigt fra start eller bliver dyrt at lave om senere.
Løsning: Vi byggede Boomerang.gl som en Laravel-applikation fra grunden. Laravel-fundamentet giver Boomerang muligheden for at iterere hurtigt på features, holde sikkerhedsopdateringer i bund og udvide datamodellen uden at omskrive eksisterende kode. Frontenden er designet til de specifikke flows brugerne reelt udfører, ikke til en generisk skabelon.
Teknologi: Laravel som fundament — det samme rammeværk vi anvender til vores egen SaaS Minly.dk, hvilket betyder at den operationelle viden om hosting, deploy, monitoring og fejlhåndtering er den samme på tværs af projekter. Database, kø-systemer og baggrundsopgaver håndteres af det samme stack vi selv kører på.
Resultat: En webapplikation der er bygget til at vokse — med klar arkitektur, vedligeholdelsesvenlig kodebase og en deploy-pipeline der lader os iterere uden at risikere produktion. Boomerang.gl ejer både kode og data uden lock-in til tredjepartsplatforme.
Owner & operator-tankegang: Boomerang.gl ejer både kode, infrastruktur og data — ingen platformsafhængighed, ingen leverandør-lock-in. Det betyder også, at hvis kunden senere skifter agency, kan en ny leverandør overtage uden at omskrive applikationen. Det er en bevidst beslutning, vi træffer for alle Laravel-projekter: dokumenteret kode, standard-rammeværk, dansk hosting der kan overtages.
Lad os bygge dit næste projekt
Står du foran et nyt webprojekt? Lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder.
Kontakt os